Afrika - sikke et sted!

Så er vi landet i Sumbawanga i Tanzania – nærmere betegnet i lørdags.  Vi skal være i Sumbawanga til på lørdag, hvor vi kører med missionær Knud til Kipili. Vi er blevet hjerteligt modtaget af tanzanianere og to volontører, som har været her i noget tid. De har vist os rundt i den støvede by og taget os med på Peter’s House (et børnehjem).  To gange om dagen får vi Swahili undervisning, hvilket virkeligt er rart, da vi ellers ikke rigtig har nogen mulighed for at forstå hvad folket siger til os. 

Her i Tanzania kan man nærmest ikke gå uden for en dør, uden at man bliver mødt med en hilsen, smil, nysgerrige øjne og masser af opmærksomhed. ”Mzungu”, som betyder hvid/fremmed, bliver altid hvisket eller råbt når vi går forbi – så ja, alle lægger mærke til os.

Vi hygger i luften 

Vores tur herned var noget af en oplevelse/tur i sig selv. Vi fløj fra Kastrup klokken 15.30 i onsdags og landede i Dar es Salaam torsdag klokken 8. Vi mellemlandende i Qatar, så i alt var vi i luften i 12 timer. I Dar es Salaam tog vi med Robert (en tidligere missionær i Dar) til White Sands – en fantastisk strand – hvor vi tilbragte det meste af dagen. Klokken 6.30 næste morgen tog vi bussen til Mbeya, hvor vi overnattede til næste morgen, hvor vi tog bussen til Sumbawanga klokken 7.30. Sikke en tur! Turen tog i alt 22 timer, og der var kun 4 pauser på 5-10 minutter hver! Så de dage levede vi på kiks, chips, bananer og en smule vand – lækkert!
Trods de mange timer i bus – og de begyndende siddesår – så var turen ikke på noget tidspunkt kedelig!
Naturen, menneskene, byerne, ja omgivelserne i det hele taget, ser helt anderledes ud end i Danmark. Tiden fløj af sted mens man bare sad og stirrede ud af bussen og blev overvældet af indtryk. Vi kørte igennem en nationalpark, så der så man også lige en masse giraffer, aber, gnuer, zebraer – det var vildt underligt at dyr bare stod få meter fra vejen, mens aber sad på vejen.
Og så er der jo Afrikas veje! Pyha.. Mit hjerte satte sig i halsen flere gange. Enten er vejene ujævne eller meget ujævne, og lige meget hvor ujævn og svingende den er, kunne bussen køre imellem 10-130 kilometer i timen (ja det er faktisk svært at sige da speedometeret ikke fungerede). Selvom der er et sving, bakke eller lastbil forude overhaler køretøjerne hinanden konstant, så de når lige nøjagtigt at komme over i egen kørebane igen inden det går galt.
Men vi var heldige, for vi kørte kun i grøften en gang. En modkørende bus havde ikke trukket nok over i siden, så vores buschauffør så grøften som nødløsning på at støde sammen. Men det var ikke så galt, vi kom hurtigt på vejene igen J

Den lækre strand: White Sands

Giraffer på landevejen

Vi nåede lige et billede i en af de få pauser på busturen

 Det er virkelig skønt, anderledes og udfordrende at være her. Næsten alt er anderledes hernede; husene, byerne, menneskerne, omgivelserne, kulturen og adfærden – det er altså bare kanon spændende.

Jeg ser frem til at falde mere til hernede og få nogle rutiner, da det også kan give mulighed for at komme nærmere de søde mennesker. Det bliver helt sikkert et spændende halvt år med mange udfordringer, gode oplevelser, indtryk, andre synsvinkler og venskaber – jeg glæder mig!

Volontørerne E13: Daniel, Søren, Julie, Trine
Cecilie, Maibritt, Marianne