Bryllup på Tanzaniansk maner

Fredag den 27. var der bryllup. James, som er båd-driver for mobilklinikken skulle giftes med hans udkårne Imani. Kirken startede en halv time tidligere end planlagt, og som altid skulle vi sidde helt oppe foran. Så vi sad med overblik over hele menigheden og brudeparret. Som altid er der godt gang i den, så efter fire forskellige kors sang kunne de sige JA til hinanden. Trods denne store glædelige begivenhed, var der ikke smil at finde hos bruden. Hernede er det kutyme, at bruden skal se ked ud af det, for hun skal jo skilles fra sin familie. Om det så er oprigtig tristhed, ved vi ikke, men man kunne fornemme, de virkede glade for hinanden senere på dagen.Festen fortsatte. Efter fire timer med talere, sang, dans og hylende og skrattende musik blev middagsmaden serveret – tiltrængt!Festen fortsatte klokken otte i forsamlingshuset, og der blev brudeparret virkelig fejret. Flere timer med taler, gaveoptog (de danser op til brudeparret med deres gaver), traditioner, dans og alt for høj musik ud af hylende højtalere. Bryllupskagen bestod af to små chokoladekager, som brudgommen havde bagt i vores bålovn aftenen før. Brudeparret og nogle enkelte, vigtige, gæster fik en smagsprøve af den ene kage, hvorefter der blev holdt en auktion om den anden. Den blev solgt for 10000 Shilling (35 kroner). Klokken halv tolv blev middagen serveret. En lille sort og lun plasticpose med 3 kartofler, 1 kogt banan og 3 stykker kød. Det var en rigtig lækker, og ikke mindst, tiltrængt omgang snask. Efter maden tog vi glade og døve hjem ;)

det smukke brudepar

Jul i Afrika

Så er det blevet jul! - det skal fejres.
Julie og Marianne fik kreeret en adventskrans ud af blade og blomster, og en rulle gavebånd blev lavet til musetrapper og julestjerner. Og selvfølgelig hører vi jule musik og ser julekalender - Krummernes Jul. Så, Nu det jul!
Det kan godt være lidt svært at komme i julestemning hernede. Men på trods af fuld solskin, 30 grader, ingen julen kaos og lys, så lykkedes det os da indimellem.

advent i Kipili

juleklip - selvfølgelig med julejordnødder til

Juleaftensdag sang vi julen ind for Lodgens gæster sammen med koret. Dejligt at komme derud og få lidt mere julestemning med masser af julepynt, julelys og gaver til gæsterne :)
Efter julemiddagen, som bestod af franskbrød med udvidet udvalg af pålæg fra Danmark, var der Jesus film for alle midt i centrum af Kipili. Cirka klokken 22 var der gudstjeneste, hvorefter det var tid til en omgang god, dansk julehygge i Knuds hus.
Det blev til en helt speciel og fantastisk jul.

sang ved det gamle kloster for Lodgens gæster

jule- glæde, dans og sang

Julemanden kommer da også til Tanzania ;)

Glædelig jul

Cheke Chea

Nu er det vist også på tide at fortælle om Cheke Chea, som egentlig er mit primære arbejde her i Tanzania, og som jeg nu faktisk er færdig med, da de gik på sommerferie i fredags, hvor de sluttede af med en kæmpe fest for de 22 elever som graduerede, og nu er klar til at starte i Primary School.  

Hele Cheke Chea teamet.  50 born, fire laerere og fire volontoere.
(Okay, visse personer mangler vist)

Cheke Chea er en førskole, som skal forberede dem til at gå i skole. Cheke Chea kan sammenlignes med en dansk børnehaveklasse, hvor man lærer grundlæggende ting, som at sidde på en stol, række hånden op, lytte til andre og have en god adfærd over for sine medmennesker.
Det er en opgave der kræver motivation, gode lærere og gode medvolontører, og jeg har været heldig! Der er tre lærere; Exilda (bossen), Happy og Emil og medhjælperen Faustini. De kan virkelig forstå at undervise børnene på den rigtige måde, og det kan mærkes at de er hjulpet godt på vej af mange år med hjælp fra Knuds volontører, både med hensyn til at tænke kreativt, til selv at tage initiativ, planlægge og deres adfærd overfor børnene mm. Der er sket en stor udvikling pga. BDMs arbejde, det er motiverende at se.

Cheke Chea begynder klokken otte, hvor de starter med morgensang.
Klokken halv ni møder vi fire volontører, hvor vi hjælper til ved uji-spisning. Derefter synges der to sundhedsfremmende sange, om f.eks. at vaske sig, drikke rent vand og børste tænder.
Omkring klokken ni børstes der tænder, og så er det bare med at komme væk, når de skal have tømt munden for tandpasta, ellers bliver man mærket.
Derefter fortæller én af de fire lærere en bibelhistorie og der synges kristne børnesange.
Frikvarter er der til klokken 10, hvor der enten er undervisning og/eller leg. Hver uge har et tema, som vi sætter fokus på ved leg og forskellige undervisningsformer. Vi har haft emner som; tal, alfabetet, vokaler, farver, former, kiswahili, engelsk, Olympiske Lege, venne-uge, sanser mm.
Klokken 11:30 synges der farvel-sang, hvorefter Cheke Chea er slut.
Vores opgave som volontører er, at støtte lærerne i undervisningen. Derudover prøver vi så godt som muligt at komme med gode input til undervisningen og ideer til udviklingen af de fysiske – og sociale rammer.

Ckeke Chea er virkelig en herlig arbejdsplads, og jeg har nydt disse tre måneder, jeg har været der. I starten var det en meget hård opgave, da de skreg, larmede, kastede sig over os og drillede, irriterede og slog hinanden konstant. Vi har så lært dem bedre at kende, og vores sprog er blevet noget bedre og de har fået mere respekt for os, så med tiden er det blevet bedre og vi er blevet bedre til at takle de forskellige situationer. Selvom mange dage har været trælse, frustrerende og hårde, overskygger de gode dage dem helt klart. De er simpelthen nogle små irriterende rollinger, men samtidig helt uimodståelige og fantastiske brune små børn, man ikke kan andet end at holde af. De er lige til at proppe ned i kufferten på hjemturen :)
Cheke Chea’en i Kipili er simpelthen et dejligt sted at være. Og iiiha hvor jeg dog allerede savner mine kære chokolade klumper. Det er virkelig underligt og trist at jeg ikke ser dem mere og kan følge med i deres liv. Men heldigvis er der en del der bor i Kipili, så ofte bliver man mødt af en flok sprintløbere, som løber lige ind i ens favn. HERLIGT! :)

Tovtraekning i OL-ugen

 Cheke Chea fans foran den ene af CCs to klasselokaler

Samarbejde er en dyd

Graduation - kaempe fest